Kenn - trailløb i Hedeland, Danmark

2. juledag – vådt og gråt, men godt!

av Kenn Løkkegaard

2. juledag blev en grå og våd fornøjelse i Hedeland. Benene har været overraskende ømme efter sidste løbetur lille juleaften. Har ikke følt denne form for ømhed siden jeg startede med trailløb, hvis vi ser bort fra Tromsø Skyrace. De sidste 2 måneder uden nogen form for løbe- eller styrketræning pga. hus byggeprojektet har resulteret i, at jeg er langt fra den form jeg var i, i sommers.

Min plan er, at jeg skal tilbage i endnu bedre form end nogensinde før, så der er lang vej tilbage. Selvom jeg ved at vejen tilbage til topformen er lang, så er jeg fast besluttet på at nå mit mål. Jeg vil tage det trin for trin med små delmål undervejs, i stedet for at se på det som et langt forløb uden lys for enden af tunnelen.

Allerede ved dagens løbetur kunne jeg mærke at kroppen var i bedring, og jeg kunne løbe med en højere gennemsnitsfart og samtidig indlægge små interval spurter undervejs. Jeg kom også forbi Amfi teateret, hvor jeg fik løbet lidt interval op og ned.

Løbeturen blev på 12,5 km. og følte jeg kunne have løbet meget længere, så det var utroligt positivt. Nu går turen hjemad mod Nord-Norge igen, hvor bjergene igen venter efter en uges tid i flade Danmark.

Kenn Hedeland Amfi teater

Hedeland: Amfi teateret

You may also like