2015 tilbageblik

2015 har budt på store øjeblikke, både positive og negative. Det blev mit første år, hvor jeg begyndte løbe konkurrencer og året hvor jeg blev lokal kendt i Vesterålen. Her er et tilbageblik på året 2015.

Året startet med masser af løbeture i sneen, så jeg til tider næsten blev lidt «mæt» af det. Men selvom ikke alle løbeture var lige sjove, så var jeg utrolig fokuseret på at komme ud og afsted, da jeg skulle blive fit og klar til min livs udfordring, nemlig Tromsø Skyrace. Hele det første halvår handlede om at træne mig op til netop det løb, og når jeg af og til gik lidt «sur i den» pga. sneen, så var Tromsø Skyrace en altafgørende faktor for min motivation. Min motivation var så stor jeg flere gange stod op meget tidligt om morgenen, og løb i bjergene før arbejde kl.8.

Da mørketiden sluttede og solen igen var tilbage, gav det et nyt boost med energi. I påsken fik jeg besøg af min far og lillebror, og jeg tog min lillebror med ud på en løbetur til toppen af Hallartinden hvor vi løb i sne op til hofterne. Turen står stadig helt klar i erindringen, da vi havde det mega sjovt, og grinede højlydt hver gang én af os faldt igennem sneen når vi løb nedad og sad fast i sneen.

Foråret i 2015 var nærmest ikke-eksisterende, og i april måned lå sneen fortsat tungt i bjergene. Jeg var blevet træt af at løbe i sneen og trængte virkelig at løbe i bjergene på «fast» underlag. Heldigvis fandt jeg ud af at sneen smeltede hurtigere væk fra fjeldet Veten 387 moh, så det blev min faste træningsplads i hele april måned.

I maj måned fik jeg ny sponsor, Stamina (et træningscenter), hvilket jeg var super glad for.

Da sneen endelig var smeltet oppe i højderne, så intensiverede jeg træningen massivt med det samme. I juni måned deltog jeg i modbakkeløbene Hallartinden Max og Kystrevisjons Nonskollen Opp. Desværre blev resultatet ved min deltagelse på Hallartinden Max ikke det jeg havde sat næsen op efter, og var utrolig skuffet over egen indsats bagefter. Heldigvis havde jeg chancen for at revanchere mig ved Kystrevisjons Nonskollen Opp, et andet modbakkeløb. Jeg kom ikke i mål som en af de første, men indsatsen var betydelig bedre.
Desuden tog jeg til den nordligste del af Langøya sammen med min gode løbeven Erlend og løb den velkendte Droningruta om natten (lyst hele døgnet), en utrolig stor oplevelse!

Efter de to modbakkeløb i juni måned, så droppede jeg disse konkurrenceformer og brugte i stedet tiden på at planlægge egne løberuter i bjergene, hvor distancerne var betydelige længere end det jeg var vant til. Fokuset i denne måned var 100% rettet mod Tromsø Skyrace som var i starten af august måned. Jeg benyttede mig også samtidig lejligheden til at planlægge mit eget løbeprojekt, som er en løbetur fra Sandnes til Sortland, hvor jeg kommer over 18 fjeldtoppe undervejs.
I slutningen af juni måned løb jeg som tidligere nævnt den velkendte Droningruta på den nordligste del af Langøya, sammen med min gode ven Erlend. Vi løb om natten, men heroppe den tid af året er det jo lyst døgnet rundt, så det var en meget speciel oplevelse i fantastiske omgivelser. Jeg var først hjemme i seng kl.2:30.

Juli måned blev en måned fyldt med trail- og fjeldløb. Forberedelsen til Tromsø Skyrace blev intensiveret til sit maksimale, hvor jeg også begyndte at fokusere en del på småklatring og meget mere teknisk terræn end tidligere. Jeg prøvede at flette ind min træning på alle mulige tænkelige tidspunkter, hvor jeg både var oppe kl.04:25 om morgenen for at få en 2-timers tur før arbejde, eller løb så sent på aftenen at jeg først var hjemme igen over midnat. Jeg husker tydeligt at jeg var all-in.

Juli måned blev også måneden, hvor jeg blev lokal kendt her i Vesterålen. Jeg havde filmet en fjeldtur som gik fra Storheia 504 moh. til Motinden 625 moh. på Hadseløya over det som kaldes «hesteryggen», en lidt «luftig» og frygtet rute, da to unge piger for nogle år siden var faldet ned og døde. Jeg husker da også at hjertet banket lidt ekstra hurtigt nogle bestemte steder undervejs, bl.a. et sted hvor jeg måtte sætte min lid til et slasket og slidt torv på en lodret klippevæg som jeg skulle nedad.
Jeg delte videoen fra turen på de sociale medier, og der gik ikke lang tid før jeg blev kontaktet af VOL, som ønskede at dele videoen og skrive en artikel om hvad en dansker laver i de norske fjelde. Videoen blev set af rigtig mange i området, og det gav mig et helt nyt netværk og jeg kom i snak med en masse spændende personer. Jeg husker morgenen efter jeg havde lagt videoen ud, der blev jeg stoppet på gaden på Sortland på vej til arbejde, af en person som genkendte mig og synes det var spændende det jeg drev med.

August var en oplevelsesrig måned udover det sædvanlige. Jeg deltog i Tromsø Skyrace 45 km. med 4500 højdemeter, mit allerførste konkurrenceløb på længere distance og med en masse højdemetre. Jeg havde masser erfaring fra bjergene og 20-25 km. distancer, men ikke på en så lang distance. Det var den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft indenfor sport. Her kan alt det jeg har oplevet igennem min bordtennis karriere godt pakke sammen! 11t.27min. lød tiden på da jeg kom i mål, hvor jeg fik medalje om halsen af selveste the King of sky running Kilian Jornet. Jeg var så stolt over mig selv og min præstation. Den største fysiske test jeg nogensinde har været igennem, og jeg bestod!

Efter 2-3 uger med restitution og lidt let træning i fjeldene, så deltog jeg i Lofoten Highfive i slutningen af august. Et løb jeg også havde set meget frem til, med en distance på ca.22 km. og 1850 højdemetre over 5 fjeldtoppe. Det gik dog langt fra efter planen. På selve løbedagen var vejret helt forfærdelig med vinde af stormstyrke, og de måtte lægge ruten om, så vi skulle løbe over de 2 samme fjeldtoppe to gange, da det ville være for farligt at løbe over de 3 første fjeldtoppe som var indlagt på ruten. Ændringen af ruten gjorde at der blev mere løb på hårdt underlag (grusvej og asfalt), hvilket resulterede i at jeg blev knæskadet som holdte mig ude i hele september måned, som vel nok er den bedste måned for trailløb heroppe. Så det blev en stor mental nedtur med masser af frustration over ikke at være i stand til at løbe.

Lofoten Highfive blev pga. knæskaden mit sidste konkurrenceløb i 2015. Det forhindrede mig dog ikke i at være i fjeldene de 3 efterfølgende dage á 6-8 timer sammen med en god ven af mig, som havde turen helt op til Vesterålen. Hvad vi lavede i fjeldene i disse 3 dage vil jeg ikke løfte sløret for endnu, det skal være en overraskelse. Men jeg kan love jer for at det noget lækkert som er på vej! Hvis alt går efter tidsplanen, så vil «det» blive færdigt og delt med jer i denne måned.

Tiden mens jeg var knæskadet brugte jeg meget på at reflektere over, hvor meget jeg ville satse på trail- og fjeldløb i fremtiden. Jeg elsker virkelig denne sport og som jeg har nævnt sikkert tusind gange før, så er det blevet min helt store passion ved siden af min kone, datter og hund selvfølgelig. Jeg mærker også interessen for sporten heroppe er stigende og at folk sætter pris på det fokus jeg har på at fremme Vesterålen og dens naturoplevelser. Det er jeg så sindssyg glad og stolt over. Det betyder jo bare, at det jeg gør og bruger så meget tid og energi på har en positiv effekt på folk, og det giver mig et kæmpe boost og lysten til at fortsætte.

I 2015 var det også meningen at jeg skulle gennemføre mit eget løbeprojekt, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen.
Kort fortalt; i 2015 bestemte jeg mig for at jeg ville løbe fra Sandnes til Sortland på tværs af øen Langøya. Løberuten ville tage mig over 18 fjeldtoppe på en distance på ca.30-35 km. I knæskadesperioden brugte jeg en del tid på at ligge løberuten ned til mindste detalje, sådan at når jeg blev skadesfri og genoptræningen var overstået, så kunne jeg gøre et sidste forsøg og løbe den inden vi kom for tæt på vinteren. Jeg gjorde også et forsøg, men det mislykkedes desværre, da vejret var for dårligt og ustabilt til at jeg havde lyst til at gennemføre det (læs om det mislykkedes forsøg her). Få dage efter kom der kraftige snemængder i fjeldene og jeg opgav at fuldføre projektet og udsatte det til 2016.

Da vi kom hen i oktober måned, var min træning rykket indenfor i træningscenteret pga. sne og kulden. Hele forrige vinter løb jeg i fjeldene med sne op til hoften til tider, og blev meget træt og «mættet» af det. Derfor har jeg tænkt at bruge mere tid i træningscenteret med en målbevidst træning, for at jeg bliver endnu stærkere i kroppen og benene, så jeg kommer endnu stærkere tilbage til 2016 sæsonen. Derudover har jeg tænkt at tabe mig 8-10 kg., noget som nogen måske stiller spørgsmålstegn ved, da jeg i forvejen ikke er stor eller på nogen måde overvægtig. Realiteten er bare den (har jeg erfaret i 2015), at hvis jeg skal være med helt fremme hvor det virkelig er sjovt, så må jeg blive lettere. Det er klart, at hvis jeg bærer rundt på 10 kg. mere end mine konkurrenter, så har jeg ikke ligefrem en fordel vel.

Så alt i alt et utrolig lærerigt 2015, hvor jeg fik mærket konkurrencemiljøet på egen krop, herunder Tromsø Skyrace som virkelig står helt klar i min erindring. Jeg er blevet meget bedre kendt med min krop, dens styrker og ikke mindst dens svagheder. Nøj hvor er der meget der kan forbedres! Men det fine er, at jeg har fået masser af svar på hvad der skal til, så jeg kan udvikle mig til at blive en endnu bedre løber. Det er det absolut vigtigste, så jeg har muligheden for at nå mine målsætninger for 2016 og længere ud i fremtiden.