Med Lofoten High Five lige rundt om hjørnet, så havde jeg i dag planlagt en lidt længere og hårdere løbetur end normalt i et område jeg betegner som min baghave. Jeg havde brug for at teste mig selv lidt, så ruten gik over 5 fjeldtoppe; Kvannkisttinden 505 moh, Kjølen 597 moh, Småtindan 677 moh, Storbåtsegga 638 moh. og Dalbotntinden 586 moh.
Vejret var helt i top og jeg var mentalt klar til turen. For første gang i meget lang tid, kunne jeg endelig løbe i overdel uden ærmer. Jeg havde pakket min Salomon løbevest med de fornødne energi gels og ca. 1 liter vand.
Jeg startede inde i Råmarka kl.6:50 og løb op til Kvannkisttinden og fortsatte mod Kjølen. Benene og kroppen føltes stærke, og havde ingen problemer med at holde tempoet. Fra Kjølen og op til Småtindan måtte jeg først ned i dalen, og da jeg kom helt ned havde jeg en helt igennem fantastisk udsigt på min venstre side mod Eidsfjorden, hvor jeg også kunne se der hvor vi sejler ind når vi skal til hytten i Trollfjorden.
Jeg fortsatte op mod Småtinden og måtte igennem et forholdsvis stort stykke med store sten og klipper. Det gik overraskende stærkt og jeg følte mig let som en fjer. Der gik ikke lang tid før jeg var på toppen af Småtinden. Herfra havde jeg en smuk udsigt i 360 grader. Inden jeg fortsatte ned og mod næste top Storbåtsegga, så løb jeg lidt længere ud ad fjeldryggen bagved Småtindan, som er smal og består af store klipper hvor det ikke er muligt at løbe, men man må derimod klatre. Et perfekt sted for at få lidt afveksling og træne mine klatrefærdigheder. Da jeg kom lidt længere ud blev det lidt for luftigt og tidskrævende, så vendte om og fortsatte videre mod næste top. Storbåtsegga er egentlig en ret så flad top, men herfra har man en nydelig udsigt mod nord på Langøya, hvor man tydeligt kan se fjeldtoppe som Skata 736, OI-Hansatinden 655 moh, Breielvtinden 749 moh. og Forsvasstinden 643 moh.
På Storbåtdsegga mødte jeg som altid en hel flok får, som gik og nød tilværelsen. Der er ikke noget så hyggeligt som at høre på lyden at deres bjælder når de går rundt og «græsser».
Jeg følte kæmpe overskud og ikke træt overhovedet, så fortsatte i højt tempo mod sidste top Dalbotntinden. Denne top er ret flot med en fjeldside som går lige ned på den ene side ind mod dalen. Jeg gav den fuld gas opad og pulsen nåede sikkert sit højeste her. Selvom jeg havde planlagt at jeg ikke skulle længere ud end til toppen, så kunne jeg alligevel ikke lade vær med at løbe videre ad den ret så smale og skarpe fjeldryg mod næste top Breielvtinden. Her handler det om at holde tungen lige i munden og ikke sætte foden forkert så jeg snubler eller mister balancen. Fjeldryggen bestod af en blanding af sti og store sten, en perfekt variation så hele kroppen kommer i aktion. Efter lidt tid vendte jeg om og løb tilbage mod Dalbotntinden inden jeg løb ned i dalen og til Finnurvatnet 306 moh.
Resten af løbeturen gik via små snoede stier igennem Kvanndalen, som jeg personligt synes er lidt af en perle for trailløbere. Den er fyldt med små snoede stier og du kan hele tiden skifte retning og komme til noget nyt. Elsker det område!
Efter 2 timer og 20 min. var jeg tilbage ved bilen og havde tilbagelagt 17 km. og fået 929 højdemetre mere ind på løbekontoen. Krydser fingrer for at det gode vejr fortsætter lidt endnu, for det tilfører bare så meget mere energi undervejs, både fysisk men også mentalt. Da jeg kørte hjemad var jeg super klar til at hygge og nyde resten af lørdagen sammen med familien.
[pinterest url=»http://www.kennloekkegaard.com/5-fjeldtoppe-i-baghaven-paa-2t-20min/» count=»horizontal»]
