Kenn Løkkegaard Storheia turbog pandelygte

Efter 3 ugers venten – endelig tilbage i bjergene!

av Kenn Løkkegaard

Efter 3 ugers fravær fra bjergene, så var jeg endelig tilbage igår aftes med stor glæde. Sikke en skøn følelse, og hvor har jeg savnet det! Turen igår aftes gik til toppen af Storheia 503moh, som ikke er nogen hård eller lang tur, men helt perfekt efter 3 ugers fravær, hvor det i mellemtiden kun er blevet til løb på løbebånd (kedeligt!).

Vejret var utrolig omskifteligt, med regnvejr det ene øjeblik og stjernehimmel og lidt nordlys det andet øjeblik. Det var både trist og magisk på samme tid, ikke ofte jeg oplever det.

Jeg kunne tydeligt mærke at jeg var rusten, for brugte utrolig meget energi på at orientere mine skridt. Derudover var hovedet og øjnene meget trætte, mens jeg fysisk var klar til at tage kampen op. Startede også først med at løbe igår aftes kl.22:15, hvor jeg egentlig burde have ligget i sengen og prøvet at få lidt søvn. Ikke blevet til meget søvn i det sidste, med et snit på 5 timer per nat. Det er i sådanne situationer, hvor viljen kommer ind i billedet, jeg vil ud, jeg vil have løbe-«kicket». Når jeg er så mentalt træt i hovedet, så prøver jeg altid at sætte løbet ind i context. Igår aftes forestillede jeg mig for eksempel, at jeg var igang med et ultraløb på 80-100 km, og havde løbet hele dagen og nu skulle igennem natten med pandelygte som mit eneste selskab undervejs. På den måde motiveres jeg til at presse mig selv i en positiv retning, i stedet for at fokusere på det negative.

De sidste ugers massive regnvejr og ikke mindst gårsdagens, har gjort landskabet vådt, meget vådt! Det var derfor også en utrolig våd affære at komme op til toppen, hvor jeg flere gange måtte løbe igennem vand. Det var fugtigt i luften og regnede også ind imellem, hvilket gjorde de mange sten og klipper utrolig glatte og jeg måtte være ekstra forsigtig. Jeg gled da også på et par sten undervejs på vej ned, men var forberedt på det, så gik helt fint.

Da jeg kom hjem stod den på varm te og et lidt snacks. Problemet med at løbe så sent er, at kroppen skal bruge lidt tid på at falde til ro, og jeg sov da heller ikke før lidt efter kl.1.

Distance: 6,34 km. | Højdemetre: 469 m.

Løberuten i 3D – Storheia

Kenn Løkkegaard Storheia pandelygte turbog

Jeg skriver mig ind i turbogen på toppen af Storheia 503 moh.

Kenn Løkkegaard Storheia turbog pandelygte

Jeg skriver mig ind i turbogen på toppen af Storheia 503 moh.

Storheia antenne tårn

Ikke den udsigt jeg lige havde set for mig på toppen af Storheia 503 moh.

You may also like

Skriv en kommentar