I forbindelse med et arbejdsrelateret kursus jeg netop har været på i Sverige, i byen Strömstad, så fik jeg anledningen til at prøve kræfter med terrænbanerne ved Strömstad løbeklub. Det var en utrolig positiv oplevelse, selvom det var -4 grader og stierne var isglatte flere steder. Bare det at komme ud i naturen igen, og være i et med naturen var en fornøjelse i sig selv efter 2 dage hvor man 95% af tiden har siddet ned. Hader sådanne dage, når jeg ikke har mulighed for at være fysisk aktiv, for det gør mig utrolig rastløs. Derfor var det også en befrielse, at komme ud og løbe i naturen igen.
Terrænbanerne ved Strömstad løbeklub er delt op i ruter à 1, 2 og 4 km. distancer hvor start/mål er samme sted. Det er selvfølgelig ikke er lange distancer i sig selv, men hvis du kombinerer de forskellige ruter, så får du pludselig en rute på totalt 7 km. i lækkert kuperet terræn. Udover løberuterne så var der også stier, som blev brugt til at gå ture på, hvor jeg selvfølgelig bare løb i stedet for. Det blev total til 8 km., ville gerne have løbet længere, men har i øjeblikket problemet med mit højre knæ og efter 5-6 km. begyndte det at gøre ondt og måtte derfor stoppe. Selvom jeg løb på stier, så var det stenhårdt at løbe på pga. frosten, og det kunne mærkes.
Selvom der er lys langs terrænbanerne, så havde jeg som altid min pandelygte på, og det skulle vise sig at være et smart træk. Efter kun 10 min. slukkede alt lyset pludselig og løb derefter ”kun” med lyset fra pandelygten. Det har jeg gjort utallige gange før, så det var der ikke noget problem i, men var nu lidt federe at løbe med det mere lys som jeg havde i starten. Jeg fik efterfølgende at vide, at der var en kontakt jeg kunne trykke på ved startområdet, som gjorde at lyset var tændt i 1 time. Bare jeg havde vist det forinden, men pyt, pandelygten giver masser af lys i sig selv.
Denne løbetur blev også min første med mine nye Salomon S-Lab Sense4 SG sko, og de var supergode at løbe i. Sad perfekt på foden, og følte de havde et godt og sikkert greb med underlaget selvom det var hårdt. Det var især fedt på de steder, hvor det gik nedad og jeg bare kunne give den gas uden at være bekymret for at jeg gled. Det var selvfølgelig lidt udfordrende på de steder hvor der lå is, men her må der pigsko til for at få det bedste greb.
Det var en rigtig god oplevelse, og er et sted jeg 100% tager hen og løber, hver gang jeg er i Strömstad.
Strömstad terrænbane
Strömstad solopgang
Strömstad solnedgang
