Det var tidligt op i morges. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, fra min aftentur, så havde jeg denne morgen planlagt at løbe over bjergtoppene Storbåtsegga 638 moh. og videre til Småtindan 680 moh. En løbetur der er længere end det jeg normalt løber om morgenen. Derfor var jeg også nød til at stå endnu tidligere op, dvs. op af sengen allerede kl.4:25, et par hurtig brødskiver med Nugatti, på med gearet og afsted.
Kl.5:05 stod jeg midt inde i Råmarka og løb afsted. Er første gang at jeg løber så tidligt, og jeg vidste at jeg måtte ha god fart på allerede fra start for at nå mit mål inden for tiden. Det gjorde også at jeg ikke havde samme tid til at nyde omgivelserne eller tage lidt billeder undervejs. Koncentrationen og fokus var konstant på sporet, at holde tempoet oppe så godt som muligt og ikke træde forkert. For bare 2 dage siden havde jeg løbet via disse stier, så gik rimelig let og løb mig ikke vild. Jeg nåede toppen af Storbåtsegga efter ca. 57 min. og vidste at jeg nu for alvor havde travlt med hensyn til tiden. På denne top var der forøvrigt fyldt med får, tror ikke jeg har set så mange får samlet på et sted nogensinde.
For at nå Småtindan måtte jeg løbe lidt ned igen, for derefter at løbe opad igen til en mellemtop der hedder Kalvdalsheia 629 moh. og videre op mod Småtindan. Jeg var på toppen af Småtindan i tiden ca. 1t15min. Der var ingen tid at spilde, så efter et par hurtige billeder, begyndte jeg at løbe tilbage igen. Normalt har jeg en tidsbegrænsning på 2 timer for at jeg kan nå at gå i bad, spise morgenmad og køre på arbejde efter et løb. Det var også tilfældet i dag.
Da jeg var kommet ned af bjerget Storbåtsegga, og bevægede mig i 300 meters højderne, så skete det der bare ikke må ske, og som jeg er så hamrende opmærksom på hele tiden når jeg løber. Jeg vrikker om på min venstre fod, og det er altid venstre fod! Jeg råber højt (irriteret) og det giver ekko i hele dalen. Jeg står og humper på den ene fod, mens smerten bare bliver større og større. Efter max 1 min. begynder jeg at så småt at gå igen humpende, og efter ca. 2 min. er jeg løbende igen. Man må smede mens jernet er varmt siges det, og er netop det som jeg prøver på. Må holde foden igang, ikke gå i stå så den bliver kold, for så bliver det kun værre. Der går ikke lang tid før jeg igen løber for fuld kraft.
Jeg når tilbage til bilen i tiden 2t11min. og har max travlt. Jeg kommer hjem, hvor jeg hverken har tid til det ene eller andet. Det bliver et kort bad, og på med tøjet mens jeg kaster 2 brødskiver med Nugatti i munden (var virkelig en Nugatti kind of morning), ud i bilen og på arbejde.
Distance: 14,55 km. | Højdemeter: 707 m.
