For en uke siden var jeg på løpetur med Jens August, en ny terrengløper «i byen» som flyttet til Stokmarknes for 2-3 måneder siden. Vi møttes dog først for 2 uker siden ved en tilfeldighet på det lokale treningssenter, hvor vi kort snakket om vår felles interesse for terreng- og fjelløping. Det er alltid fantastisk å møte andre personer, som deler den samme interesse innen terrengløping som meg. Et terrengløp fellesskap som stille og rolig vokser seg større og større her i Vesterålen.
I sommers kjøpte jeg nytt «leketøy», et GoPro Karma Grip, som er en håndholdt stabilisator som lar deg ta opp lekre opptak uten risting. Den passer både til GoPro Hero5 og Hero6. Du kan bruke håndtaket håndholdt, eller feste det til ryggsekken eller hjelmen din for kule opptak i førstepersonsperspektiv.
I mitt tilfelle har jeg primært tenkt å bruke håndtaket håndholdt. Kanskje feste det på ryggsekken for å variere litt. Selvom jeg fikk Karma Grip’en i sommers, har jeg ikke fått testet det så mye som jeg gjerne ville. Grunnen til det er, at jeg ikke har kunnet få plass til det i min 8- eller 12-liters løpevest, når jeg også skal ha med ekstra klær og annet kamera utstyr til turen. Har ikke fått kjøpt meg grip-vesken som passer til den, for å beskytte den. Med 8- og 12-liters vesten må jeg «mase» den ned i, for å få plass og så kan den lett bli ødelagt.
For en liten ukes tid siden fikk jeg en pakke med nytt gear fra Salomon, så det måtte naturligvis testes. I tirsdags tidlig morgen før jobb (som alltid), var det en rett så kjølig morgen og derfor en perfekt anledning til å teste de nye Salomon tights (lenke: INTENSITY LONG TIGHT) fra S-lab serien. Hold opp de var lekre å løpe, og så utrolig komfortable!
Igår eftermiddags efter min 18 km. løbetur blev jeg spurgt, om jeg ville være med i morgen og testløbe Hallartinden 530 moh, nu når Hallartinden Max løbet er begyndt at nærme sig. Benene sagde nej, men hovedet sagde ja. Så i aftes kl.20 var jeg så afsted igen. Benene havde fået minimum med restitutionstid plus jeg var også plaget med lidt ondt i ryggen – men at sige nej til en invitation til at løbe i bjergene, er ikke lige mig.
Jeg løb sammen med min gode ven Sveinung og hans løbekammerat Håvard (modbakkespecialist). Det var min første egentlig test på tid, i al den tid jeg har løbet i bjergene. Normalt når jeg er ude og løbe, så sigter jeg ikke efter en bestemt tid, men går derimod efter nye spændende oplevelser og nye ruter. Jeg har mit sports/puls ur på, men bruger det egentlig mest til at starte/stoppe tiden med, og så tjekker jeg højdemetrene og distancen undervejs og bagefter. Pace/Mellemtider osv. ser jeg ikke rigtig på undervejs.
I forbindelse med Hallartinden Max, så må jeg ændre mit fokus mod tid, hvilket bliver en ny ting for mig. Bedste tid til Hallartinden Max er 24:06min, sat af en polakker. Den tid kan jeg skyde en lang pil efter, for dette løb ligger ikke så godt til mig med dens kun 3,5 km. distance og hele 500 højdemetre. Jeg er mere en langdistance løber end en modbakkeløber, men ikke sagt at jeg ikke tager udfordringen op, for det gør jeg!
Mine forventninger til dagens testløb var, at holde en nogenlunde jævn hastighed uden at give den for meget speed på første halvdel af turen. Den første halvdel gik da også fint og følte mig ok ovenpå, selvom jeg fra start kunne mærke kilometrene fra gårsdagens løb. Problemerne for mig opstod da jeg kom på selve ryggen af Hallartinden, her gik benene fuldstændig i lås. Hovedet sagde «Kom nu» og begyndte at slå på lårbasserne for at aktivere dem, men intet hjalp. Resten af vejen op (som er det hårdeste stykke) blev en ren kamp på vilje. Havde mest af alt lyst til at stoppe, men samtidig også lysten til at prøve at se hvor langt min grænse gik. Da jeg kom længere op mod toppen, så jeg at min gode ven Sveinung var begyndt at hale ind på mig. Var jeg gået så meget i stå, eller havde Sveinung sat farten op? Tror måske det var en kombination af, at jeg var gået helt i stå og han havde sat farten lidt op, da han kunne se at han halede ind på mig (må have givet et ekstra boost).
Ikke desto mindre fik jeg kæmpet mig til toppen i tiden 31:48, ca. 20 sek. før Sveinung og ca. 4 min. efter Håvard. Testen blev for min del ikke et helt realt billede af, hvilken tid jeg kan løbe Hallartinden Max på, da optakten/restitutionstiden ikke har været optimal. Benene var max trætte og tunge. Nu venter der nogle restitutionsdage med en enkel rolig løbetur, inden jeg igen løber en test mod slutningen af arbejdsugen.
Distance: 3.65 km. | Højdemeter: 519 m. | Tid: 31:48
Nyere innlegg