Jeg har i et tidligere indlæg skrevet «Hvor der er vilje er der en vej». Netop viljen er helt afgørende for, om man i det hele taget har nogen chance for at opnå de mål man har sat sig for. I weekenden fik jeg bekræftet at viljen er der 100%.
Her kommer vel nok mit mest personlige indlæg til dato.
Efter den tætpakket fredag, så vågnede jeg lørdag morgen med forkølelse og hovedpine. Selvom lørdag var hviledag, så var der ikke meget slap-af over dagen. Jeg var oppe kl.7 med min datter, og kl.10:30 kørte vi alle en tur til Sortland for at tjekke nogle ting i forbindelse med husprojektet, og shoppede lidt praktiske sager. Alt sammen i et hektisk tempo, for nå hjem igen til kl.12-12:30 så vores lille prinsesse kunne få sin middagslur.
Da den lille sov, så gik vi igennem køkken forslaget, som IKEA havde lavet ud fra det design vi havde sendt ind. Det tog det meste af eftermiddagen. Lidt overraskende var der gjort en del om, så her måtte vi bruge en del tid på at rette designet til.
I slutningen af eftermiddagen måtte jeg afsted for at handle ind til de næste par dage, mens konen gjorde klar til hjemmelavet taco pizza, mums! Bare handleturen tog meget på kræfterne, følte mig helt afkræftet. Der blev købt lidt lørdags godteri (smågodt), som det hedder i Norge. Hele ugen prøver jeg at drikke og spise sundt, hvor jeg holder mig fra søde sager og sodavand. Én dag om ugen nyder jeg så en 0,5 l. Coca Cola med lidt smågodt. Det er som oftest en fredag eller lørdag. I lørdags var det især tiltrængt da jeg var lidt småsyg.
Om aftenen blev design af IKEA køkken byttet ud med design af IKEA garderobeskabe. I vores nye hus skal vi have garderobeskape i entreen/hall og i vores walk-in-closet. Det tog så resten af aftenen.
Planen før weekenden var at tage en fjeldtur søndag morgen/formiddag. Konen havde et arrangement hun skulle til, med afgang kl.10:30. Med min afkræftede tilstand, så kunne jeg slet ikke overskue at stå op klokken alt-for-tidlig, for at stresse rundt i fjeldene og skynde mig tilbage i tide til at konen skulle køre afsted.
Jeg sov derfor til kl.8 og vågnede mere forkølet end dagen før, og hovedpinen var fortsat en plage! Selvom energien var på det laveste, så tog vi alle (inkl. vores hund) i gymnastiksalen hvor vi tog alle redskaberne frem, så vores datter og hund kunne løbe rundt og more sig. Regnen silede ned, så ikke meget man finde på udenfor. Nye tider som småbarnsforældre, her kan man ikke tillade sig at lægge sig vandret bare fordi man er lidt småsyg.
Da vores lille prinsesse sov til middag, stod den på den helt store hovedrengøring i huset. Efter rengøringen kom konen hjem og så var det direkte igang med mere IKEA. Alt det vi skal bestille fra IKEA (køkken, garderobeskabe og meget mere) skulle gøres færdigt, så vores kontaktperson hos IKEA kunne se det igennem her til morgen. Og ikke nok med det så ringede snedkeren (som arbejdede i huset hele weekenden), og fortalte at der ikke var plads til centralstøvsugeren i det hjørne arkitekterne havde tegnet det ind. Hele vaskerummet havde vi indrettet til mindste millimeter udfra placeringen af de tekniske apparater, så det kunne vi næsten ikke magte. Det ville jo ændre på hele indretningen. Snedkeren troede dog han kunne få plads i hjørnet alligevel, med lidt magi, så vi krydser fingrer.
Fra IKEA til madlavning, så stod jeg nu i køkkenet og lavede hjemmelavede burgere. Det var lige hvad vi alle trængte til! Kunne såvidt stå oprejst på nuværende tidspunkt.
Da vi endelige kunne slappe lidt af efter aftensmaden, så blev vi igen ringet op af snedkeren som stadig arbejdede på højtryk nede i huset. Nu var den gal igen. Nu så det ud til at der ikke var plads til IKEA køkkenet på den ene væg! Afstanden fra rummets hjørne til døren ind mod vaskerummet var kortere end det arbejdstegningen viste. Vi troede vi havde 320 cm væg, men realiteten havde vi bare 287 cm. Her var det som om hele min verden faldt sammen, magtede simplethen ikke mere. Kunne ikke forstå, hvordan forskellen kunne være så stor, vi havde jo fuldt målene fra arbejdstegningen. Hvis ikke der blev gjort plads til køkkenet på denne vægside, så måtte hele køkkenet designes om, fordi komfuret var placeret her, og der er minimumskrav til hvor meget bænkeplads der skal være på hver side af komfuret. Vi har vel brugt omtrent 40 timer på at designe køkkenet, så kunne slet ikke overskue at skulle designe det pånyt.
Heldigvis kunne døren ind til vaskerummet rykkes længere ind mod stuen, så der blev plads til køkkenet (selvom udsnittet til døren var lavet). Godt vi har en «vågen» snedker, som ser at arbejdstegningen ikke holder vand! Krisen afværget!
Så brugte jeg vel en times tid på at skrive mailen til IKEA, som indeholdte alle kommentarer og spørgsmål til køkken, garderobeskabe, og produkterne i handlekurven. Efter den var sendt, så var kl.21:30 og jeg burde egentlig have været gå op og sove, men!
Jeg valgte i stedet at tage mit træningstøj på og køre mod træningscenteret, trods en voldsom forkølelse, hovedpine og et mega træt hovede. Hvis jeg skal nå mine mål i 2016, så må man nogle gange bide i det sure æble, og søndag aften var æblet rigtig surt. Jeg trænede kl.22-23:15, et alt for sent men nødvendig træningspas. Da løbeturen på løbebåndet var overstået efter en god omgang vægttræning, så havde jeg mest at alt lyst til at gå ud og brække mig, og bagefter lægge mig fladt på gulvet og sove på stedet. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så mentalt træt og udmattet. Heldigvis ved jeg at den nuværende situation kun er for en kortere periode, indtil huset står klart. Kan ikke vente med at lukke døren op til vores nye hus og se det færdige resultatet.
Nu er det mandag, og jeg føler mig endnu mere træt og afkræftet end da weekenden startede. Sådan skal det vel ikke være?!
