I denne uge sagde jeg farvel til alle søde sager og velkommen til en stram kost, samtidig med at jeg er begyndt at planlægge min træning for at komme tilbage i topform. Siden november måned har løb og styrketræning nærmest været ikke eksisterende pga. husprojektet, og det har været super frustrerende. Nu er vi endelig flyttet ind i vores nye hus, og selvom der stadig genstår en masse i forbindelse med flytningen, så er det «værste» overstået og har fået overskud og energien tilbage så jeg igen kan tænke på trailløb.
Min oprindelige plan var at jeg ville starte min intense træning op mod 2016 sæsonen allerede efter nytår, men pga. forsinkelse på huset, så måtte jeg desværre udsætte det. Nu 1,5 måned efter er jeg endelig klar til at tage kampen op. Jeg skal have indhentet 1,5 måned tabt træningstid, og det bliver ikke let, men har fortsat god tro på at jeg kan komme i mit livs topform. I slutningen af 2015 satte jeg mig nye mål for 2016, herunder en forbedring af sidste års tid i Tromsø Skyrace og Lofoten High5. For mig er det utrolig vigtigt at jeg sætter mig sådanne målsætninger, for at motivationen er helt i top fra start og igennem hele sæsonen. Min største opgave er dog at holde mig skadesfri. Er lidt bekymret for mit højre knæ. Efter min knæskade sidste år ved Lofoten High5, så virker det mere svækket. Jeg var ude og løbe en tur i søndags (den første i 2 uger), hvor jeg startede med at løbe i et skovområde med meget bakket terræn (kom over de 100 moh.) med sne op over knæene. Det var utrolig hårdt, lige som jeg kan lide og ønsker det. Tempoet var derfor meget lavt pga. den store modstand sneen gav mig, og ønskede også at få mere fart på fødderne, så jeg ændrede kursen mod vejen for at komme ned til et område der hedder Årnesan (stier og koral strandområde). Normalt er jeg stor modstander af at løbe på vej, men da vejene i øjeblikket er dækket af sne/is, så tog jeg chancen og vurderede at underlaget var så tilpas «blødt», at det ville gå helt fint på de 5-6 km. jeg måtte løbe på vejen (t/r). Det var herligt at komme ud på vejen og få masser af fart under fødderne, og følte mig let som en fjer. Jeg kom ned til Årnesan og nød det sidste lys fra himlen inden turen gik hjemad. Da jeg kom hjem mærkede jeg ingen ømhed i knæet og det gjorde mig utrolig glad. Men senere samme aften da jeg sad og slappede af i sofaen mærkede jeg, at jeg havde ondt i højre knæ og blev selvfølgelig bekymret. Hele næste dag havde jeg fortsat en konstant ømhed/smerte i knæet på det yderste af knæskalden, dog ikke i samme størrelse som efter Lofoten High5, men den var der!
I dag (onsdag) mærker jeg ingen ømhed eller smerte i knæet, men det bekymrer mig meget, af mange grunde! Kan min krop virkelig ikke klare at løbe på asfalt mere, selv ikke små distancer på 5-6 km? Det vil virkelig sætte sine begrænser for mig. Både Tromsø Skyrace og Lofoten High5 indeholder løb på asfalt ved start- og målområdet. Sidste års deltagelse ved Tromsø Skyrace gik helt uden smerter i knæet fordi der var 0% asfalt, men i år er løbets start og mål flyttet ind i centrum af Tromsø, og det bekymrer mig, for så kan der påregnes 5-6 km. med asfalt. Det samme er gældende ved Lofoten High5, hvis altså ikke det bliver stormvejr som sidste gang (så kan jeg påregne mere).
Skal mit knæ virkelig hæmme mig i at dyrke det jeg elsker så højt? Det vil virkelig være et hårdt slag for mig.
Sådanne spekulationer har jeg selvfølgelig taget med i mine overvejelser når jeg nu skal sætte min træning op, og har derfor indlagt ekstra styrketræning med fokus på at styrke knæet så meget jeg kan inden foråret og sommeren kommer.
Bortset fra knæet så er jeg utrolig spændt på at komme igang igen, og glæder mig til at snemængden i bjergene bliver mindre så jeg kan komme mig op i højderne.
Distance: 11,43 km. | Højdemetre: 154 m.
Nyder udsigten fra mit nye hus inden jeg løber.
Holder væskebalancen ved lige i sneen.
Overvejer et kort øjeblik om jeg skal tage turen op i bjergene.
Nyder de sidste lysstråler inden turen går hjemad.
