En weekend på ski og løb

I weekenden var jeg ude og stå på langrendski 2 gange, hvor jeg om søndagen kombinerede ski med løb. Om lørdagen kl.7 om morgenen var jeg over ved skihuset på Stokmarknes og tog mig en tur i deres lysløber, og søndag eftermiddag var jeg ved Sandnes skihus, hvor jeg afsluttede med en kortere 2,5 km. løbetur. Det var helt fantastisk at være ude og være lidt aktiv uden den helt store belastning for knæet. Jeg prøver at følge kiropraktorens råd, selvom det er svært når alt man ønsker at komme op i højderne og give den max gas. Det bliver derfor ikke til de lange ture, men må bare bygge på stille og roligt. Det var også første gang i 2 år jeg stod på ski, så jeg var for at sige det mildt mega rusten og stuntet (faldt) da også til den store guldmedalje om søndagen. Men tog det med et smil, det er jo bare op igen og videre. Efter 25 min. skiftede jeg skiene ud med pigsko, og tog mig en let 2,5 km. løbetur i samme rute, men måtte stoppe og gå flere gange da jeg svagt kunne mærke mit højre knæ. Frustrerende! Jeg ved knæet er svagt og det må styrkes, men det som er frustrerende er at jeg ikke ved hvor grænsen går, og går jeg over den så kan jeg starte forfra igen.

Da jeg kom hjem søndag sent eftermiddag havde knæet det fint, det var dog lidt ømt men ikke noget jeg bed mærke i.

I morges var jeg så oppe kl.5 og i træningscenteret for at træne benene og knæet. Følte ikke selv at jeg presset knæet noget specielt, men nu sidder jeg med et knæ som er mere ømt end igår eftermiddags. Nu skal knæet have ro resten af dagen og i morgen, og så ser vi hvad tilstanden er onsdag, hvor jeg har planlagt at stå op kl.5 og tage en vandretur opad Hallartinden 530 moh, så må jeg se hvor jeg langt op jeg kommer. Det kan være knæet siger stop halvvejs oppe, eller allerede efter 10 min, må bare tage det som det kommer. En ting kiropraktoren sagde var, og det er det jeg bider mærke i, at jeg skulle holde en stabil og konstant træning (3-4 gange om ugen) uden den store belastning. Det er vigtigt at der ikke går for lang tid imellem træningerne, for så kan jeg starte forfra med genoptræningen hver gang.

Humøret er fortsat højt, påsken er jo lige om hjørnet!