I weekenden var jeg sammen med resten af familien en tur på hytte i Olderfjorden. Det er et helt unikt sted, hvor man virkelig får koblet fra og bare lever i nuet uden strøm, mobildækning eller internet. Det er virkelig en plads hvor man bliver i ét med naturen, med bål, toilet udenfor (skur), grill og drikkevand hentes fra åen som kommer oppe fra bjergene.
Normalt er en sådan hyttetur ren afslapning, men denne gang kombinerede jeg det med en «lille» bjergtur i området. På modsatte side af hytten er der en ret flot bjergtop, «Bukkespelen 440 moh.», som jeg længe har udset som min første erobring her.
Jeg havde prøvet at analysere linjerne på bjerget for at komme til tops, og ruten var lagt. Kl.11 om lørdagen startede jeg min tur. For at komme på modsatte side af fjorden, måtte jeg løbe langs vandkanten fyldt med sten i både små og store størrelser. For enden af fjorden måtte jeg lidt op ad skråningen i tæt skov med en del klipper. Bare for at komme på modsatte side tog ca. 25 min, og det var altså ikke langt jeg var kommet!
Da jeg kom på den anden side var der lidt søer jeg måtte krydse. Jeg havde egentlig planlagt at løbe længere ind i dalen og tage den direkte vej op (med stenpartier), men nu da jeg stod herovre så besluttede jeg mig for at løbe længere langs kysten og tage «vejen» op på forsiden af bjerget. Det skulle jeg aldrig have gjort! Umiddelbart så det ligetil og let ud, men det jeg ikke havde set var, at efter at jeg kom op på den første høj på 184 moh. så gik det ret ned igen og ikke videre opad. Det havde jeg ikke kunnet set fra den vinkel jeg stod på nede ved søerne. Det er var lidt af en streg i regningen, for nu måtte jeg klatre ned for at så at fortsætte mod min oprindelige plan ind i dalen og opad stenpartierne.
Jeg havde sagt til min kone at hun skulle se mod toppen efter ca. 45 min, for regnede ikke med at det ville tage længere tid. Det viste sig at det tog dobbelt så lang tid!
Efter at jeg var kommet ind i dalen, begav jeg mig ud på en lidt større klatretur opad bjergsiden som virkelig krævede stor koncentration og energi. Jeg var kommet lidt for meget mod højre og da jeg nærmede mig toppen stod jeg overfor en høj flad klippe uden mulighed for at komme op. Jeg måtte derfor gå på tværs over sten og klipper for at komme videre op til toppen. Jeg brugte grenene fra buske til at holde balancen, for på dette tidspunkt var skråning utrolig stejl.
Tæt på toppen kom jeg op på et fladt stykke hvor jeg nød udsigten og pustede ud, inden jeg fortsatte det sidste stykke op mod toppen. Efter 1t40min. stod jeg på toppen, og havde nu udsigt udover hele fjorden. Et utrolig smukt syn!
Vejen ned i dalen gik meget lettere. Fra toppen kunne jeg bedre se «vejen», og kom derfor udenom store sten- og klippepartier som sparede mig for en del tid. Jeg fulgte vandet ned langs bjergsiden og da jeg var nede i 50-100 moh. fladede det ud, og løb mod vandet i fjorden og de små søer.
Jeg havde glemt alt om lav- og højvandet, så da jeg kom ned til vandet og skulle løbe samme vej tilbage langs kysten, så havde vandet nu steget så meget, at der ikke var nogen stedet at løbe medmindre jeg gik opad klippesiden. Det gad jeg simpelthen ikke for det ville «koste» meget tid. Efter Tromsø Skyrace er jeg blevet mere «mand», og lidt vand skader jo ikke i sommervarmen, så jeg tog den direkte vej igennem vandet. Vandet gik mig til hoften flere steder, og et gys gik igennem kroppen første gang det blev så dybt fordi det var så koldt.
Efter totalt 3 timer (inkl. pauser) var tilbage igen ved hytten, og min kone måtte nu smile af det hele, for min tid holdte jo slet ikke. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde troet at terrænet var så teknisk og udfordrende som det viste sig. Når man står på afstand og ser en bjergtop, så virker alting så småt, og stenpartier kan se ud af ingenting.
Distance: 7,74 km. | Højdemetre: 531 m.
