skyrun bøblåheia nordnorge nyder udsigten

Elsker at løbe i bjergene!

av Kenn Løkkegaard

Vinteren i Nord-Norge kan være lang, kold og mørk. Jeg vælger at se det fra en lidt anden vinkel. Selvom solen er «væk» i godt 2 måneder, så er mørketiden også en flot og fascinerende tid at løbe i. Det handler om vilje, rigtig påklædning og selvfølgelig interesse.

Igår formiddags (mens vi stadig får lidt sollys) var jeg så ude og løbe i bjergene igen, denne gang til toppen af bjerget Bøblåheia (610 moh.) med 539 højdemeter på en total distance på 11,48 km., hvoraf 95% af højdemeterne er på den første halvdel af ruten. Det var klart vejr, -5 grader med en gennemskærende «skarp» kold let vind og landskabet var dækket med sne. Jeg var max klar!

Jeg har en gang tidligere løbet til toppen af dette bjerg, men denne gang valgte jeg en anden løberute mod toppen. Den nye løberute er lidt længere, og har derfor også en mere konstant «behagelig» stigning, som er mulig at løbe hele vejen, i stedet for den brutale stigning som mødes ved den direkte vej op. Selvom den nye løberute umiddelbart skulle være mere «human», så var den ligeså hård, hvis ikke mere, da syren og smerten i benene mod toppen blev holdt over en længere strækning. Det positive ved den nye løberute var dog, at når jeg var på grænsen til at gå, så pressede jeg mig selv til at fortsætte mit løb, selv når sneen stod mig til knæene. Det var ren «Rambo style»!

Se stats fra min løbetur her: http://www.movescount.com/da/moves/move45610237

Distance: 11,48 km. | Højdemeter: 539 m.
Væskeindtag: 0,5 liter vand.

skyrun bøblåheia nordnorgeskyrun bøblåheia nordnorge 2skyrun bøblåheia nordnorge nyder øjeblikketskyrun bøblåheia nordnorge toppenskyrun bøblåheia nordnorge nyder udsigtenskyrun bøblåheia nordnorge løber på toppen

You may also like

Skriv en kommentar