Tiden efter Lofoten High Five har været en svær og frustrerende tid. De første 2 uger har været uden nogen form for løb, men kun blevet til et par enkelte træninger med vægte i det lokale træningscenter. I sidste weekend om søndagen var jeg for første gang i fjeldene efter knæskaden. Det blev til en stille og rolig vandretur, som virkelig boostede mit humør og energien i den rigtige retning, selvom det ikke foregik i højt tempo.
I denne uge er jeg så småt begyndt genoptræning af knæet i træningscenteret, hvor det er blevet til et par enkelte cykelture og styrketræning på maskiner for ben og lår, dog uden den store belastning. Jeg synes fortsat at knæet er en smule hævet, men føler ikke længere smerte eller ømhed. Jeg planlægger derfor en ny fjeldtur i den kommende weekend, hvor det vil være en kombination af vandring og løb. Det kan være frusterende at gå i træningscenteret for at genoptræne knæet, når vejret er så fantastisk godt udenfor i øjeblikket, men prøver at være optimistisk og håber på at jeg snart kan være klar igen inden vinteren og mørket for alvor kommer.
Jeg har erfaring fra tidligere skader dengang jeg spillede bordtennis på højt niveau. Jeg har prøvet at få et træthedsbrud i foden, som også er en overbelastningsskade som holdte mig ude i ca. 4 måneder. Det var mentalt hårdt! Så har jeg prøvet at være på smertestillende piller i bordtennis tiden, det var både under træningspas og til holdkampe. Jeg havde problemer med spillearmen, som gjorde ondt. Husker især en holdkamp, det var semifinalen i DM for hold. Jeg havde ikke lyst til at side over når nu jeg havde chancen for at spille en så stor kamp, så jeg proppet mig med piller for at få smerten væk.
Det kommer ikke til at ske denne gang. Det eneste jeg har gjort er, at være en tur forbi apoteket og købe noget smertestillende creme til at smøre på knæet. Cremen trænger ind i huden og virker også mod evt. betændelse i knæet. Det smører jeg på hver morgen og aften i øjeblikket.
I dag prøver jeg med en lidt længere cykeltur og hvis knæet klarer fjeldturen i weekenden uden problemer, så er planen at jeg skal løbe ruten fra Sandnes til Sortland tværs over fjeldene på Langøya den efterfølgende weekend. Inderst inde ved jeg godt at genoptræningsperioden burde være længere, og risikoen for at skaden bryder op igen er stor hvis jeg tager den lange tur. På den anden side er jeg også indstillet på at turen måske bliver den sidste løbetur i fjeldene i 2016 pga. knæet. Det har jeg det helt ok med. Turen Sandnes-Sortland er den sidste løbetur i rækken, som mangler at blive krydset af på min liste for 2016. Hvis jeg får gennemført den, så kan jeg læne mig tilbage og se på året 2016 som et trailløb år, hvor jeg har nået de ting jeg havde sat mig for. Jeg har virkelig glædet mig til denne turen i 1 år nu, og den vil fuldende et perfekt løbe år.
