Så blev pandelygte sæsonen for alvor skudt igang, med en løbetur kl.5 i morges til toppen af Hallartinden 530 moh. Jeg måtte op allerede kl.4:40, og var nær aldrig kommet mig ud af sengen så træt var jeg. Jeg fik dog hevet mig selv ned ad trappen og ind i stuen, hvor løbegearet lå pænt på stuebordet fra aftenen før og ventede på mig på.
Jeg drak lidt vand og spiste en banan imens jeg fik gearet på mig. Kan ikke huske hvornår jeg sidste havde løbet med pandelygte, er vel over et halvt år siden, og desuden havde jeg aldrig løbet i bjergene når det var mørkt, så var lidt spændt på turen. Jeg havde valgt Hallartinden fordi det lå tæt på hvor jeg bor, men også fordi jeg kender stierne som min egen bukselomme, nu når jeg skulle på sæsonens første «natte»-løb.
Kl.5:04 kom jeg afsted, og havde forinden set at solopgangen ville være kl.6:42, så var muligheder for flotte farver på himlen selvom jeg ville kom hjem igen, inden solen ville stige op over horisonten. Udover det sædvanlige gear, så havde jeg til turen i morges også pakket ned mit spejlrefleks kamera i løbevesten og et stativ/tripod som jeg løb med i hånden. Normalt har jeg kun mit GoPro kamera med, men tænkte at billederne måske blev dårlige når det var så mørkt, så jeg tog ingen chancer.
Turen op til toppen gik rigtig godt, og tør stadig ikke presse mig helt ud til grænsen pga. knæet, men det føltes ok undervejs. Jeg brugte dog ca. 5-6 min længere tid på turen op ind jeg plejer, hvor jeg undervejs godt kunne mærke at formen ikke er helt i top efter de mange uger jeg har ligget stille.
Da jeg kom til toppen var det blevet en anelse mere lyst, og der begyndte at komme flotte farver på himlen. En anden ting som også er utrolig flot i bjergene og som oftest ses når solens stråler ikke er fremme, det er tåge som ligger lavt imellem bjergtoppene. Det giver en helt speciel stemning og oplevelse.
Se timelslapse video fra i morges her:
Efter et par minutter hvor jeg nød udsigten og tog et par billeder, gik turen atter ned igen til hverdagens gøremål. På vej ned var det allerede blevet så lyst, at jeg ikke havde behov for at bruge min pandelygte.
Alt i alt en rigtig god oplevelse. Nu og fremover bliver dagene heroppe kortere og kortere utrolig hurtigt, så må nok indstille mig på at pandelygten bliver et fast inventar.
Distance: 8,1 km. | Højdemetre: 507 m.
På toppen af Hallartinden med pandelygte
Jeg med pandelygte på toppen. Stokmarknes i baggrunden.
Tågen ligger lavt her til morgen.
Solen på vej op i horisonten.
Stien ned fra toppen.
