Igår eftermiddags efter min 18 km. løbetur blev jeg spurgt, om jeg ville være med i morgen og testløbe Hallartinden 530 moh, nu når Hallartinden Max løbet er begyndt at nærme sig. Benene sagde nej, men hovedet sagde ja. Så i aftes kl.20 var jeg så afsted igen. Benene havde fået minimum med restitutionstid plus jeg var også plaget med lidt ondt i ryggen – men at sige nej til en invitation til at løbe i bjergene, er ikke lige mig.
Jeg løb sammen med min gode ven Sveinung og hans løbekammerat Håvard (modbakkespecialist). Det var min første egentlig test på tid, i al den tid jeg har løbet i bjergene. Normalt når jeg er ude og løbe, så sigter jeg ikke efter en bestemt tid, men går derimod efter nye spændende oplevelser og nye ruter. Jeg har mit sports/puls ur på, men bruger det egentlig mest til at starte/stoppe tiden med, og så tjekker jeg højdemetrene og distancen undervejs og bagefter. Pace/Mellemtider osv. ser jeg ikke rigtig på undervejs.
I forbindelse med Hallartinden Max, så må jeg ændre mit fokus mod tid, hvilket bliver en ny ting for mig. Bedste tid til Hallartinden Max er 24:06min, sat af en polakker. Den tid kan jeg skyde en lang pil efter, for dette løb ligger ikke så godt til mig med dens kun 3,5 km. distance og hele 500 højdemetre. Jeg er mere en langdistance løber end en modbakkeløber, men ikke sagt at jeg ikke tager udfordringen op, for det gør jeg!
Mine forventninger til dagens testløb var, at holde en nogenlunde jævn hastighed uden at give den for meget speed på første halvdel af turen. Den første halvdel gik da også fint og følte mig ok ovenpå, selvom jeg fra start kunne mærke kilometrene fra gårsdagens løb. Problemerne for mig opstod da jeg kom på selve ryggen af Hallartinden, her gik benene fuldstændig i lås. Hovedet sagde «Kom nu» og begyndte at slå på lårbasserne for at aktivere dem, men intet hjalp. Resten af vejen op (som er det hårdeste stykke) blev en ren kamp på vilje. Havde mest af alt lyst til at stoppe, men samtidig også lysten til at prøve at se hvor langt min grænse gik. Da jeg kom længere op mod toppen, så jeg at min gode ven Sveinung var begyndt at hale ind på mig. Var jeg gået så meget i stå, eller havde Sveinung sat farten op? Tror måske det var en kombination af, at jeg var gået helt i stå og han havde sat farten lidt op, da han kunne se at han halede ind på mig (må have givet et ekstra boost).
Ikke desto mindre fik jeg kæmpet mig til toppen i tiden 31:48, ca. 20 sek. før Sveinung og ca. 4 min. efter Håvard. Testen blev for min del ikke et helt realt billede af, hvilken tid jeg kan løbe Hallartinden Max på, da optakten/restitutionstiden ikke har været optimal. Benene var max trætte og tunge. Nu venter der nogle restitutionsdage med en enkel rolig løbetur, inden jeg igen løber en test mod slutningen af arbejdsugen.
Distance: 3.65 km. | Højdemeter: 519 m. | Tid: 31:48
